NATURE SOULWALK
Kom med på en anderledes gåtur i skoven, hvor vi slår autopiloten fra og går fra et dybere sted. Motionerer det indre. Træder ind i en dybere og højere bevidsthed. Og mærker ind i nuet og nærværet med os selv og skoven.
Vi forbinder os med os selv. Og det der virkelig er behov for. Det kroppen og sjælen kalder på. I tempo, bevægelse, lyd osv.
Forbinder os med naturen. Mærker skoven. Og udveksler med det der er. Kommunikerer med vores sjæl og skoven.
Vi går med bevidsthed i stilhed med soulwalk, som er et gennemgående redskab i mit arbejde – og det får du en kort introduktion til. Derudover guider jeg dig undervejs.
Dette er en lille smagsprøve på kommende events i naturen.
PRAKTISK INFO
Tid: lørdag den 1. oktober kl 11-12.
Sted: vi mødes ved Vandrehjemmet, Marienlundsvej 10, 8240 Risskov.
Kom i tøj der passer til vejret.
Der er 10 pladser og deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig, så haps din plads herunder.