Healing betyder at hele gennem energi og det ganske naturligt, hvor jeg er kanal for videresendelse af universets rene og guddommelige energi til dig. Det kan lade sig gøre, selvom vi er lagt fra hinanden, da denne energi ikke er bundet til hverken tid eller sted. Du behøver ikke at forstå det, for at få noget ud af det, men blot være åben for at modtage.

Uforløste følelser sætter sig, som energimæssige blokeringer i kroppen, der hindrer energien i at flyde frit, og det resulterer i fysiske og mentale smerter og ubehag. Healingen skaber balance og åbner op for at du kan påbegynde en selvhelbredende proces.

Healing er energi og følelser er energi og energi opløser energi og hjælper til en forløsning af det, der er gemt i kroppen. Kroppen er så intelligent, at du faktisk ikke på forhånd behøver at vide, hvad det er, der skal heales, men healingsenergien finder selv derhen, hvor der er behov.

Healingen tager låget af det, der har ligget gemt længe, men som du nu er parat til at tage frem og kigge nærmere på. Parat til at mærke og acceptere for derefter at kunne give slip på.